Disse abonnements- og handelsbetingelser udgør fundamentet for forholdet mellem dig selv og SoundWheel og påvirker dine juridiske rettigheder og forpligtelser. Så før du drøner ind i SoundWheels magiske univers, opfordrer vi dig til lige at læse disse betingelser igennem.
Disse generelle vilkår gælder for aftale om levering og drift af SoundWheels abonnementstjeneste med personligt tilpassede funktioner (herefter "Tjenesten"), der udbydes af SoundWheel ApS, med selskabsregistreringsnummer 42360597 (herefter ”SoundWheel”).
SoundWheel gør det muligt for brugeren at få adgang til musikmeditationer, lydrejser og andet lignende indhold (herefter også kaldet “Indholdet”) streamet via internettet til din mobiltelefon eller en anden kompatibel enhed med internetadgang. Hvis du opretter en konto, bestiller en gratis prøveperiode og/eller abonnementsordning hos SoundWheel, køber et Gavekort, downloader, opnår adgang til og/eller bruger SoundWheels hjemmeside, bruger en tillægstjeneste eller på anden måde benytter indholdet eller nogen af tjenestens funktioner stillet til rådighed af SoundWheel, indgår du en bindende aftale med SoundWheel og accepterer at overholde disse vilkår. Du accepterer også hermed, at SoundWheel må behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med SoundWheels privatlivspolitik.
Disse brugervilkår, SoundWheels privatlivspolitik og eventuelle yderligere vilkår og/eller tillægsvilkår og -betingelser fra SoundWheel benævnes heri samlet "Vilkårene".
Den gældende udgave af Vilkårene kan til enhver tid findes på SoundWheels hjemmeside.
For at være berettiget til at acceptere vilkårene og oprette en konto eller tilmelde dig en abonnementsordning hos SoundWheel, skal du
Du skal også levere korrekte data om dig selv til SoundWheel, når du opretter en konto hos os og levere korrekte kontaktoplysninger og oplysninger om gyldigt betalingsmiddel. Accept af vilkårene og tilvejebringelse af ovenstående oplysninger er en betingelse for, at du kan opnå adgang til og anvende tjenesten. Hvis du ikke accepterer Vilkårene, må du ikke bruge tjenesten eller dens funktioner eller forbruge noget indhold stillet til rådighed i tjenesten.
SoundWheel stiller en webbaseret abonnementstjeneste til rådighed og via den kan du som Abonnent streame musikmeditationer, lydrejser og andet lignende indhold til din mobiltelefon eller lignende enheder med adgang til internettet. Derudover omfatter Tjenesten potentielt personligt tilpassede anbefalinger, beskeder og funktioner udviklet og tilpasset brugeren for at gøre din oplevelse endnu bedre. Medmindre andet aftales i tillægsvilkår eller i henhold til en abonnementsordning, du bliver tilbudt fra SoundWheel og som du har accepteret, kan du alene anvende Tjenesten beskrevet ovenfor til ikke-kommercielle, personlige formål i overensstemmelse med Vilkårene.
For at kunne benytte Tjenesten skal du bruge en enhed, der er forbundet med internettet. Vi bestræber os på at være tilgængelige på så mange enheder og browsere som muligt, men kan ikke garantere optimal funktionalitet på ældre enheder (+5 år), samt ikke opdaterede versioner af browsere og styresystemer.
Vi anbefaler at bruge tjenesten via enten hovedtelefon, in-ear headset eller eksterne højtalere, da de indbyggede højtalere i diverse enheder, ikke leverer den lydkvalitet der er nødvendig for at få fuldt udbytte af SoundWheel. Ansvaret for at sikre optimal brugeroplevelse via tilvejebringelse af ovenstående ekstraudstyr påhviler alene brugeren.
SoundWheel forbeholder sig retten til efter eget valg at tilbyde Tjenesten gennem forskellige abonnementsordninger, herunder, men ikke begrænset til: markedsføringsordninger, ordninger stillet til rådighed af (eller bundtet med) tredjeparter, ordninger baseret på antallet af tilbudte samtidige brugere, eller ordninger baseret på begrænsninger i det Indhold, der stilles til rådighed.
SoundWheel forbeholder sig retten til efter eget valg at tilføje nye ordninger, fjerne eksisterende ordninger eller at ændre funktioner i sådanne abonnementsordninger til enhver tid. Hvis en sådan ændring har en væsentlig indvirkning på en eksisterende abonnementsordning til skade for Abonnenten, vil Abonnenten blive oplyst herom på forhånd og få muligheden for at ophæve Tjenesten i overensstemmelse på disse Vilkårs pkt. 12
Antallet af samtidige brugere tilbudt i en abonnementsordning afhænger af typen af abonnementsordning, du har tilmeldt dig, og vil være beskrevet i detaljer i de tillægsvilkår og -betingelser du har accepteret særskilt.
På SoundWheels hjemmeside kan du se opdaterede oplysninger om priser og de typer af abonnementsordninger, der til enhver tid bliver udbudt i det land, du bor i. Her kan du også finde en præsentation af de(n) på nuværende tidspunkt udbudte abonnementsordning(er) og deres tilhørende tillægsvilkår (herunder eventuelle specifikke begrænsninger), som du skal acceptere særskilt for at få adgang til pågældende ordning.
Du kan finde oplysninger om din nuværende abonnementsordning ved at gå ind på din konto på SoundWheels hjemmeside (dvs. ved at logge ind på SoundWheel med dit brugernavn og få tilsendt login link i din mail, og derefter klikke på "Min konto").
Al brug af SoundWheel foregår på brugerens eget ansvar. Tjenesten tilstræber at støtte abonnenten i at tilgå forskellige meditative stadier, under hvilke der kan opstå tilstande af stærk følelsesmæssig karakter. SoundWheel kan ikke stå istedet for terapi, eller anden konsultation af mental og sundhedsfagligt karakter, og bør udelukkende ses som et supplement til at vedligeholde en sund mental balance i hverdagen. Er man udsat, diagnosticeret eller på anden vis psykisk sårbar, og modtager man allerede behandling medicinsk eller terapeutisk, bør man ikke bruge SoundWheel uden først at konsultere den person som forestår behandlingen. SoundWheel anbefaler straks at afbryde brugen af tjensten, hvis man oplever vedvarende ubehag, angst ell. i forbindelse med brug af tjenstens indhold. Vi advarer også imod at bruge SoundWheel med guide i situationer, hvor brugeren kører bil, betjener farlige maskiner eller på anden måde befinder sig i en situation, som kræver fuld og klar opmærksomhed på sine omgivelser. SoundWheel påtager sig intet ansvar overfor eventuelle negative effekter afledt af brug af tjensten (ydre som indre), men opfordrer brugeren til via sin egen sunde fornuft, at sørge for en sikker benyttelse af SoundWheel.
Dit abonnement på Tjenesten kan starte med en gratis prøveperiode (”Gratis Prøveperiode”). Den Gratis Prøveperiode er på syv (7) dage eller som anført ved din tilmelding og er tænkt som en måde at give Brugeren mulighed for at prøve Tjenesten.
Når du tilmelder dig en Gratis Prøveperiode, bliver du automatisk overflyttet til en månedlig abonnementsordning ved den Gratis Prøveperiodes udløb, medmindre du opsiger dit abonnement på Tjenesten inden den sidste dag i den Gratis Prøveperiode, i hvilket tilfælde du ikke vil modtage en opkrævning, og dit abonnement annulleres.
Hvis du tilbydes en Gratis Prøveperiode, er det SoundWheels hensigt alene at tilbyde dig den Gratis Prøveperiode én gang. En Bruger, der allerede har benyttet sig af tilbuddet om en Gratis Prøveperiode, vil således være afskåret fra adgang til yderligere Gratis Prøveperioder. SoundWheel vurderer efter eget skøn, om en Abonnent har adgang til en Gratis Prøveperiode, og kan begrænse denne adgang for at forhindre misbrug af den Gratis Prøveperiode og/eller misligholdelse af Vilkårene. SoundWheel forbeholder sig ret til at annullere eller ophæve en Gratis Prøveperiode, hvis SoundWheel efter eget skøn vurderer, at en bruger ikke har adgang dertil. Brugeren kan ikke kombinere tilbuddet om en Gratis Prøveperiode med andre tilbud.
SoundWheel samarbejder med tredjepartsudbydere af betalingstjenester, som skal modtage alle dine betalinger, før de afregnes med SoundWheel.
Abonnementer betales månedsvis forud, indtil abonnementet opsiges. Ved månedlig betaling modtager du opkrævning hver tredivte (30.) dag regnet fra det tidspunkt, hvor du aktiverer et abonnement eller, såfremt abonnementet er begyndt med en Gratis Prøveperiode, fra den Gratis Prøveperiodes udløbsdato, medmindre du eller SoundWheel har opsagt abonnementet inden da. I nogle tilfælde vil opkrævningen over for dig ske på et andet tidspunkt, f.eks. hvis det ikke er muligt at bekræfte gyldighedsdatoen på den betalingsmåde, du har valgt, som f.eks. dine kreditkortoplysninger.
Priserne kan ses på SoundWheels hjemmeside. Alle priser er inkl. moms. Betaling kan ske med kreditkort/betalingskort eller med Mobile Pay. I forhold til kreditkort skal du være opmærksom på, at SoundWheel kan nægte at modtage eller blokere kreditkort, som ikke er udstedt i det land, hvori Tjenesten bliver tilbudt til dig. SoundWheel forbeholder sig også retten til efter eget valg og til enhver tid at nægte at modtage visse kreditkort.
Priserne kan variere efter den anvendte betalingsmåde. Hvis priserne varierer, skal SoundWheel oplyse herom på SoundWheels hjemmeside i forbindelse med den almindelige information om priser. Priserne inkluderer ikke eventuelle datakommunikationsomkostninger eller gebyrer som din internet- eller telekommunikationstjenesteudbyder kan opkræve i henhold til din aftale med en sådan tjenesteudbyder.
I tilfælde af manglende eller forsinket betaling forbeholder SoundWheel sig ret til at lukke din adgang til Tjenesten. Hvis dette skulle ske, bedes du kontakte os via e-mail. I tilfælde af forsinket betaling er SoundWheel dog berettiget til at opkræve dig rimelig strafrente, rykkergebyrer og inkassogebyr, hvis det bliver relevant.
SoundWheel kan vælge at tilbyde forskellige typer Gavekort. Nogle Gavekort kan være på specifikke produkter, hvilket betyder, at pågældende Gavekort er knyttet til en bestemt abonnementsordning valgt af køber på købstidspunktet. Sådanne Gavekort kan alene anvendes i overensstemmelse med de vilkår, der er gældende for pågældende ordning.
Når du tilmelder dig som Abonnent med et SoundWheel Gavekort, accepterer du Vilkårene på samme måde som en betalende abonnent på Tjenesten gør, dog bortset fra bestemmelserne deri om betaling.
Som bruger af et SoundWheel Gavekort vil du få fuld adgang til Tjenesten i overensstemmelse med den pågældende abonnementsordning i hele Gavekortets gyldighedsperiode. Ved Gavekortets udløb ophører Tjenesten automatisk, medmindre du aktivt tilmelder dig som betalende abonnent eller indløser et nyt SoundWheel Gavekort.
Når du tilmelder dig som Abonnent logges du automatisk ind på SoundWheel og abonnementet starter. Så snart du er logget ind på SoundWheel frafalder den lovpligtige fortrydelsesret på fjorten (14) dage i henhold til forbrugeraftaleloven.
Du har dog stadig ret til at opsige Tjenesten i overensstemmelse med pkt. 12 nedenfor.
Tjenesten er SoundWheel ApSs ophavsretligt beskyttede ejendom, og alle varemærker, servicemærker, handelsnavne, visuelle produktelementer og andre immaterielle rettigheder til Tjenesten eller det Indhold i Tjenesten, som er tilgængeligt for dig, er ejet af SoundWheel ApS. Medmindre vi udtrykkeligt fastsætter andet ved indgåelse af skriftlig aftale, må ingen del af Tjenesten eller dens indhold benyttes eller udnyttes på anden måde end som led i den Tjeneste, du tilbydes i henhold til Vilkårene. Du kan være ejeren af den fysiske enhed, som anvendes til at levere dele af Tjenesten til dig, men vi beholder den fulde ejendomsret til Tjenesten og alle tilhørende immaterielle rettigheder. Vi overdrager ingen rettigheder eller ejendomsret til nogen del af Tjenesten til dig, ligesom vi heller ikke overdrager nogen rettigheder eller ejendomsret til en del af det indhold, der er tilgængeligt for dig ved brug af Tjenesten. Intet indhold vedrørende et varemærke, som er ejet af eller givet i licens til SoundWheel, skal fortolkes, som om der stiltiende eller på anden måde tildeles en licens eller brugsret til et varemærke, du kan se, når du benytter Tjenesten.
Indholdet du bliver tilbudt via Tjenesten vil variere fra periode til periode og mellem forskellige lande og regioner, hvor Tjenesten er tilgængelig. Indholdet kan også variere afhængig af din lokation, når du bruger Tjenesten. SoundWheel garanterer ikke, at Tjenesten eller indholdet, du kan tilgå via Tjenesten, vil være tilgængelig for brug i noget andet land, end det land, du bor i og hvori Tjenesten er stillet til rådighed for dig.
Tjenesten er konfigureret således, at der er mulighed for at bruge Tjenestens software, indhold, virtuelle elementer eller andet materiale, som er ejet eller licenseret af os. Vi giver dig hermed en begrænset, tilbagekaldelig, ikke-eksklusiv, ikke-underlicenserbar, uoverdragelig licens til at få adgang til og benytte Tjenestens software, indhold, virtuelle elementer eller andet materiale, idet dette udelukkende er til dit personlige, ikke-kommercielle brug.
Du accepterer og garanterer, at du og andre personer som du giver tilladelse til at opnå adgang til Tjenesten via din konto, ikke (hverken i kommercielt eller andet øjemed) må kopiere, gengive, mangfoldiggøre, ændre, udvikle afledte værker af, fremvise, offentliggøre, distribuere, udbrede, udsende, fremsende, sælge, udleje, udlåne, underlicensere, rundsende eller på anden måde gøre brug af materiale og/eller en del af eller hele Tjenesten til eller over for en tredjepart (herunder fremvisning og distribution af materiale via en tredjeparts websted) uden først at have indhentet en udtrykkelig skriftlig tilladelse dertil fra SoundWheel, eller medmindre dette udtrykkeligt er tilladt i henhold til gældende ufravigelig lovgivning.
Du accepterer og garanterer derudover, at du og andre personer, som du giver tilladelse til at opnå adgang til Tjenesten via din konto ikke må: (1) videredistribuere, omgå eller deaktivere det kopibeskyttelsessystem eller den teknologi til digital rettighedsforvaltning, der er anvendt i Tjenesten; (2), dekompilere, foretage reverse engineering på, disassemblere eller på anden måde reducere en Tjeneste til et format, der er hørbart eller læsbart for mennesker; (3) fjerne meddelelser om identifikation, ophavsret eller andre ejendomsrettigheder; eller (4) få adgang til eller benytte Tjenesten ulovligt eller uberettiget eller på en måde, der antyder en tilknytning til vores produkter, tjenesteydelser eller mærker.
Dette pkt. 10 er gældende for alle, som har adgang til Tjenesten.
Så snart du har registreret dig med en konto hos SoundWheel og tilmeldt dig som abonnent i henhold til en abonnementsordning eller tilmelder dig en Gratis Prøveperiode, vil dit abonnement hos SoundWheel fortsætte på månedsbasis indtil du eller SoundWheel opsiger abonnementet. Medmindre du fortryder dit abonnement, bemyndiger du os derfor til at opkræve dig næste måneds abonnementsbetaling i overensstemmelse med Vilkårene og via den betalingsmåde, du har valgt og registreret hos SoundWheel, da du tilmeldte dig Tjenesten eller som du på anden vis har givet os meddelelse om.
For at opsige Tjenesten, inden en ny måned bliver føjet til din abonnementsperiode, skal du opsige Tjenesten, senest dagen før en ny månedlig abonnementsperiode begynder, idet abonnementet ellers vil fortsætte med opkrævning for endnu en måned, inden abonnementet ophører.
For at opsige dit abonnement skal du besøge SoundWheels hjemmeside og logge ind. Klik på "Min Konto", vælg "Opsig abonnement” og følg anvisningerne. Du kan også opsige Tjenesten ved at kontakte SoundWheel via kontaktformularen på hjemmesiden.
Ud over SoundWheels rettighed til at opsige et abonnement i pkt. 5.3, 6.5 og 14.4 eller andre steder i Vilkårene, er SoundWheel berettiget til at afbryde eller begrænse din adgang til Tjenesten med øjeblikkelig virkning, hvis SoundWheel har grund til at tro, at du (eller en person, som du har givet adgang til Tjenesten) har overtrådt Vilkårene eller nogen gældende lovgivning eller regler og forskrifter. Dette vil også være gældende i det tilfælde, at du anvender Tjenesten svigagtigt eller på en måde, der kan forårsage skade for SoundWheel eller tredjemand.
Som led i leveringen af Tjenesten kan SoundWheel kontakte dig pr. brev, telefon, SMS, MMS, e-mail eller direkte via Tjenesten med henblik på at underrette om Tjenestens funktioner (herunder fremsendelse af påmindelser vedrørende udløbsdatoer på kreditkort) og Indhold. SoundWheel er også berettiget til, såfremt du har givet dit samtykke hertil, at kontakte dig pr. brev, telefon, SMS, MMS, e-mail direkte via Tjenesten i forbindelse med markedsføringsaktiviteter, herunder salgskampagner eller lignende aktiviteter, produkter og begivenheder, der vedrører Tjenesten.
Hvis du særskilt har givet din accept hertil, kan SoundWheel også kontakte dig via andre kommunikationsformer, f.eks. via tredjeparters social medieplatforme.
Al kommunikation mellem SoundWheel og Abonnenten skal ske i overensstemmelse med SoundWheels Privatlivspolitik.
SoundWheel er ikke ansvarlig for eventuelle driftsforstyrrelser i mobilnetværk eller hos internetudbydere.
Tjenesten er tilgængelig døgnet rundt, syv (7) dage om ugen. SoundWheel kan dog ikke garantere, at Tjenesten altid vil være fri for fejl eller afbrydelser. Hvis der konstateres fejl eller mangler eller sker afbrydelser i Tjenesten, har SoundWheel ret til at afhjælpe disse, uden at der foreligger en misligholdelse af aftalen, det vil sige af Vilkårene. SoundWheel har ligeledes ret til, indenfor rimelighedens grænser, at lukke Tjenesten, f.eks. for at kunne udføre opgraderinger og vedligeholdelse.
SoundWheel forbeholder sig ret til helt eller delvist at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Vilkårene til tredjeparter. SoundWheel har også ret til at engagere underleverandører til at udføre sine forpligtelser i henhold til Vilkårene. Sådanne ændringer, der kan have betydning for behandlingen af dine personoplysninger, skal ske i overensstemmelse med SoundWheels Privatlivspolitik.
SoundWheel kan ændre Vilkårene efter eget valg. Når SoundWheel foretager væsentlige ændringer i Vilkårene, som ikke er til din fordel, vil du få meddelelse herom, f.eks. ved visning af en besked i Tjenesten eller ved fremsendelse af en e-mail, SMS eller visning af en push-besked via Tjenesten senest tredive (30) dage før ændringerne træder i kraft. I nogle tilfælde vil vi bede om dit udtrykkelige samtykke og i nogle tilfælde vil vi underrette dig på forhånd og din fortsatte brug af Tjenesten udgør din accept af ændringerne. Det er derfor vigtigt, at du læser alle underretninger eller beskeder fra os omhyggeligt. Hvis du på noget tidspunkt ønsker at ophøre med at bruge Tjenesten på grund af sådanne opdateringer eller ændringer i Vilkårene, kan du til enhver tid opsige dit abonnement ved at følge anvisningerne i pkt. 12 i disse Vilkår.
Medmindre andet følger af gældende tillægsvilkår, må Abonnenten lytte til lydrejser, musikmeditationer, læse guide (rejseplaner) og benytte Indholdet i Tjenesten alene til Abonnentens personlige, ikke-kommercielle brug. Brugere af Tjenesten må f.eks. ikke afspille indholdet for et publikum eller på et offentligt sted. Dine kontooplysninger (herunder men ikke begrænset til login-oplysninger) er personlige og må ikke deles med andre.
Brugeren forpligter sig til ikke at omgå eller forsøge at omgå de tekniske eller andre begrænsninger, der er indført for at forhindre kopiering af Indholdet i Tjenesten, og må hverken helt eller delvist kopiere indholdet i Tjenesten, ej heller til eget privat brug.
Du accepterer, at din adgang til og brug af Tjenesten skal være i overensstemmelse med Vilkårene. Dette gælder endvidere for alle, som du giver adgang til Tjenesten via din konto. Du må alene tildele andre brugere adgang i overensstemmelse med Vilkårene.
Hvis du er offline i tredive (30) dage og midlertidigt har downloadet indhold til en (fremtidig) app, kan SoundWheel anmode dig om at gå online for at sikre, at du fortsat har et aktivt abonnement til Tjenesten, og for at opdatere Indholdet i Tjenesten. Hvis du afviser at gøre dette, forbeholder SoundWheel sig ret til at afbryde enhver yderligere brug af Tjenesten, indtil du har bekræftet, at du har en aktiv konto hos SoundWheel. Hvis du ikke bekræfter din konto, kan SoundWheel efter eget skøn vælge fortsat at afbryde adgangen til Tjenesten eller lukke din konto.
Det er dit ansvar at sikre, at de ved registreringen afgivne oplysninger er korrekte, og at alle personoplysninger, der modtages af SoundWheel, herunder din e-mailadresse, er korrekte. Du har endvidere pligt til at underrette SoundWheel om eventuelle ændringer i de afgivne oplysninger, navnlig ved ændring af din e-mailadresse. Enhver e-mail, som SoundWheel sender til din e-mailadresse, anses for at være modtaget af dig, senest to (2) dage efter at e-mailen er sendt.
Du har pligt til løbende at kontrollere din konto for at forhindre andre i at få adgang til Tjenesten og forpligter dig til ikke at afsløre din eventuelle adgangskode, dele loginlinket som giver adgang til SoundWheel, eller andre personlige oplysninger, der er tilknyttet din konto, så længe du abonnerer på Tjenesten.
Abonnenten har ikke ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Vilkårene, medmindre Abonnenten har SoundWheels skriftlige samtykke dertil.
Abonnenten må ikke benytte Tjenesten på en måde, der forårsager eller kan forårsage, at Tjenesten bliver afbrudt, ødelagt eller forringet. Du er indforstået med, at du, og ikke SoundWheel, er ansvarlig for al elektronisk kommunikation og alt elektronisk indhold, der sendes fra din enhed til os, og at din brug af Tjenesten, din enhed og vores hjemmeside og eventuelle fora, som SoundWheel stiller til rådighed både i og uden for Tjenesten, udelukkende skal være til lovlige formål. Du erklærer dig endvidere indforstået med, at du ikke vil bruge hjemmesiden til svigagtige formål eller i forbindelse med en lovovertrædelse eller andre former for ulovlig aktivitet, og at du ikke vil sende, bruge eller genbruge materiale, som ikke tilhører dig, eller er ulovligt, stødende (herunder bl.a. materiale med åbenlyst seksuelt indhold eller materiale, der opfordrer til racisme, had eller fysisk vold), vildledende, misvisende, voldeligt, usømmeligt, chikanerende, ærekrænkende, injurierende, obskønt, pornografisk eller i strid med ophavsret, varemærkeret, tavshedspligt, forretningshemmelighed eller øvrige fortrolige oplysninger eller tingligt beskyttede rettigheder, eller på anden vis er skadeligt eller ødelæggende for tredjeparter.
Hvis der skulle opstå fejl eller mangler i Tjenesten eller i en del af Tjenesten, opfordres du indtrængende til at kontakte SoundWheel ved at benytte kontaktformularen på SoundWheels hjemmeside fra den e-mailadresse, der er knyttet til din konto, eller på anden måde informere os eller indgive en klage.
Abonnenten anerkender, at Tjenesten omfatter Indhold, som er uegnet for mindreårige. Du erklærer dig derfor indforstået med, uanset om du har valgt at anvende et Indholdsfilter (såsom f.eks. kids mode), at du ikke vil lade mindreårige få adgang til Tjenesten, medmindre de er under opsyn.
Tjenesten stilles til rådighed for dig i henhold til Vilkårene af SoundWheel, Selskabsregistreringsnummer 42360597, Vesterbregninge Mark 7, 5970 Ærøskøbing, Danmark. Hvis du gerne vil i kontakt med os eller vores kundeservice bedes du sende en e-mail til [email protected]
Tjenesten stilles alene til rådighed for dig, således at du på et ikke-kommercielt grundlag kan benytte Tjenesten til rekreerende, selvudviklende underholdningsformål, og lignende.
Vilkårene er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Enhver tvist, som måtte opstå mellem SoundWheel og Abonnenten, skal i første omgang søges løst i mindelighed mellem parterne. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan tvisten indbringes for Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, Danmark www.naevneneshus.dk. Ellers skal tvisten afgøres ved de almindelige domstole.
Desuden har EU-Kommissionen oprettet en hjemmeside for online tvistbilæggelse, som har til formål at hjælpe forbrugere og erhvervsdrivende med at få sluttet deres tvister udenretligt. Hjemmesiden kan ses på http://ec.europa.eu/consumers/odr/ .
Hvis du er utilfreds med Tjenesten, det tilgængelige indhold i Tjenesten eller med Vilkårene, er dit eneste retsmiddel at afbryde adgangen til eller brug af Tjenesten.
Hvis du ønsker flere oplysninger om Tjenesten, eller hvis du har brug for hjælp med en funktion eller med din konto, bedes du kontakte [email protected]
Sidst opdateret 30. august 2021
SoundWheel